|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Annonce:


Annonce:




Ernæring er processen der forsyner celler og organismer med de nødvendige materialer til livets opretholdelse.

Ernæring kan betyde både organismens indtagelse af næringsstoffer som kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, vitaminer, mineraler og vand, samt organismens anvendelse af disse næringsstoffer.
En organismes diæt er hvad den spiser. Kliniske diætister er sundhedspersonale, der beskæftiger sig med den menneskelige ernæring, planlægning af måltider og disses økonomi og tilberedelse. De er trænede i at give evidensbaseret rådgivning omkring diæt til individer, både raske og syge, samt til institutioner. Også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere får nogen skoling i ernæringslære.


Madretter opdeles i forret (madretten før den hovedsagelige ret), hovedret (den hovedsagelige madret), og dessert (madretten efter den hovedsagelige madret). Mad og drikke er en af de vigtigste basis for os mennesker, sågar dyr. Desuden elsker os mennesker at lave madretter og spise dem. Generationer efter generationer bæres familieopskrifter og selvopfundne madretter og sidenhen blevet populærer. F. eks var boller i karry en hemmelig familieopskrift på en madret. Senere blev madretten fortalt til familiens venner og naboer sådan blev det ved i lang tid. Og nu er den en kendt madret, især i Danmark.

Forretten er den ret, hvor det er meningen ikke at mætte helt, men i stedet forstærke smagsløget. F. eks opskriften Veggie Masala. I de fleste tilfælde vil forretten smage salt, umami, surt og bittert.

Hovedretten er den madret hvor det er meningen at blive nogenlunde mæt. F.eks. opskriften Chicken Tikka. I de fleste tilfælde vil hovedretten smage salt, umami og surt.

Desserten er den sidste madret man spiser hvor man skal blive fuldstændig mæt (ikke propmæt). F.eks. opskriften Brownies. I de fleste tilfælde vil desserten smage sødt og bittert. Man behøver dog ikke at spise alle tre måltider, men der skal altid have hovedret med. Man kan også spise mere end en forret, hovedret og dessert. De tre vigtigste måltider om dagen er morgenmad, frokost og aftensmaden, men det vigtigste måltid er morgenmad som de fleste mennesker springer over. Morgenmad er dog det allervigtigste, for de giver den nødvendige energi der skal bruges hver dag. Hvis ikke man spiser morgenmad, risikere man at få mentalt og fysisk underskud dagen igennem. I værste fald, besvime.


»



Mest solgte netop nu:


Siden Kostvejleder.dk indeholde bla.:
kostvejledning kostplan kostvejleder diætist





Efter en slankekur
Du skal være indstillet på at du efter en slankekur fortsat skal holde dig til en form for kostvejledning. Det nytter ikke noget at du flader tilbage til din kost før slankekuren.

Indtage fedtfattige produkter, groft brød, fisk, masser af grøntsager og frugt. Drop chipsene, fastfood og sodavand.

Lav din egen mad, så har du styr på råvarerne.

Tomatsuppe
Ingredienser:

1 ds hakkede tomater
4 tomater
1 Løg
2 Porre
3 Gulerødder
1 Liter vand
1 Grønsagsbouillonterning
Salt og peber
Revet ost og brød

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser puttes i en gryde med vand og bringes i kog. 2. Suppen skal småkoge i ca. 10 minutter og derefter skal den stå ved svag varme og trække i 10-15 minutter. 3. Når suppen er færdig, skal den blendes. .... læs mere fra menuen




kostvejledning

Kategorier på sider:

Hvem kan bruge kostvejledning1111 Kostråd Overhold slankekuren i din ferie Hvorfor kostvejledning1111 Slankeopskrifter Madbøger Kold agurkesuppe Kampagnetilbud Online opskrifter Kostvejledning Tomatsuppe Terapi Bøger Gode råd om kost Fransk løgsuppe Vægtproblemer Slankeprodukter Efter en slankekur Motionscykler Slank Hvordan får man sunde kostvaner1111 Mål for kostvejledning Gratis kostvejledning
 
 
 Du er her: Kostvejleder - Mad og drikke Kostvejleder - - Hvad er Kostvejleder en et  kostvejledning 









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.